FORSKELLIGE FORSIKRINGER
Bilforsikring
Skal du have en bilforsikring, men er i tvivl om hvilket forsikringsselskab du skal vælge? Få 3 gratis tilbud hos Findforsikring.dk
Rejseforsikring
Skal du ud og rejse men mangler en rejseforsikring? Så er du ikke den eneste. Kom igennem junglen af de mange udbydere her
Husforsikring
Hvilken husforsikring skal du vælge? Det er en god idé at få professionel vejledning. Undersøg flere forskellige tilbud, inden du beslutter dig
Andre forsikringer
Leder du efter en helt tredje forsikring? Der findes en utal forsikringer og hvad skal man egentlig vælge? Få tilbud på mange forskellige forsikringer her
Bilforsikring
Cirka hver anden dansker er bilejer og har en bilforsikring, men det kan være svært at finde ud af, hvad en bilforsikring egentlig dækker. Og hvad med alle de mange tilvalgsforsikringer, du kan købe? Læs med for at få et overblik over, hvordan du er dækket.
Hvad er en bilforsikring?
Det er lovpligtigt at have en bilforsikring med ansvarsdækning, når du er bilejer i Danmark. Du er derfor automatisk dækket på nogle områder med din lovpligtige bilforsikring, men du har også mulighed for at tilkøbe flere forsikringer, der sikrer din bil endnu bedre.
Hvad dækker en bilforsikring typisk?
Hvis du nøjes med at være dækket af den lovpligtige bilforsikring med ansvarsdækning, er du dækket, hvis du er involveret i et trafikuheld og forårsager skade på andre mennesker eller deres bil. Hvis du selv kommer til skade under et trafikuheld, er det ikke bilforsikringen, der dækker dig, men derimod din ulykkesforsikring.
Hvad dækker en bilforsikring ikke?
Skader på din bil bliver ikke dækket af den lovpligtige bilforsikring med ansvarsdækning. Her skal du i stedet tilvælge en kaskoforsikring, der dækker eventuelle skader på din egen bil.

Bilforsikring
Værd at vide om prisen
Prisen på bilforsikringer afhænger af din alder, adresse og historik med tidligere skader. Det er derfor ikke muligt at sige, hvor meget en bilforsikring vil koste for lige præcis dig.
Som tommelfingerregel vil en bilforsikring for en almindelig bilist ligge på mellem 2.000 og 8.000 kroner, mens man som ny bilist kan forvente en pris på mellem 5.000 og 15.000 kroner.
Rejseforsikring: Værd at vide
Skal du ud at rejse? Så er det vigtigt at have styr på din forsikring først. Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål her.
Hvad er en rejseforsikring?
En rejseforsikring er en særlig forsikring, der dækker, når du er ude at rejse. Den er vigtig at have, hvis der skulle ske noget uventet, mens du er afsted. Det kan f.eks. være pludselig opstået sygdom eller store forsinkelser. Præcis hvad en rejseforsikring dækker over, kan dog variere meget.
Hvad dækker en rejseforsikring typisk?
En rejseforsikring kan f.eks. dække lægehjælp i udlandet og sygetransport hjem, hvis du ikke er i stand til at rejse som planlagt. Nogle rejseforsikringer dækker også din bagage, hvis den bliver væk osv.
Hvad dækker en rejseforsikring ikke?
De fleste rejseforsikringer dækker ikke afbestilling. Her skal du tilkøbe en afbestillingsforsikring. Har du allerede kendte sygdomme, skal du også være opmærksom på, at din rejseforsikring måske ikke dækker i tilfælde af, at du bliver syg på din rejse. Din rejseforsikring kan eksempelvis dække Europa eller hele verden, den kan dækker din bagage, og den kan inkludere sygeledsagelse osv.

Rejseforsikring
Værd at vide om prisen
En fast rejseforsikring, der altid gælder, kan f.eks. koste fra 400 kr. om året, men du kan også vælge kun at købe en forsikring til en specifik rejse. Den vil typisk koste 140 til 220 kr. om ugen, hvis rejsen er indenfor Europa og 390 til 840 kr. om ugen, hvis rejsen er udenfor Europa.
Husforsikring: Værd at vide
Har du lige købt et hus? Uanset om det er dit første hus eller du har været husejer før, er det vigtigt at huske en husforsikring. Her kan du læse mere om, hvad sådan en indebærer.
Hvad er en husforsikring?
En husforsikring er en forsikring, der dækker pludseligt opståede skader på dit hus. Det er en vigtig forsikring at have som husejer, da det ellers kan blive meget dyrt, hvis uheldet er ude, og du skal have lavet større reparationer på dit hus.
Hvad dækker en husforsikring typisk?
En husforsikring dækker f.eks. bygningsskader og skader på faste installationer. Som regel inkluderer de også brandforsikring og kaskoforsikring.
Dertil kan du vælge at udvide din forsikring med eksempelvis vandskadeforsikring osv.
Hvad dækker en husforsikring ikke?
Det er vigtigt at skelne en husforsikring fra en indboforsikring. En husforsikring dækker nemlig ikke inventar som møbler, elektronik, tøj og alt andet, du har inde i dit hus.Derudover dækker en husforsikring heller ikke skader, der er opstået over tid. Har du et gammelt tag, der trænger til at blive skiftet, har det altså ikke noget med forsikringen at gøre.

Husforsikring
Værd at vide om prisen
Det er meget forskelligt, hvad en husforsikring koster. Du skal altid overveje dit dækningsbehov, og ligger dit hus f.eks. udsat ift. vind og vejr, kan du have brug for en husforsikring, der dækker mere, og derfor også bliver en smule dyrere.
Til gengæld kan det blive dyrt i længden at spare på forsikringen, hvis uheldet pludselig er ude.
Livsforsikring: Værd at vide
Har du tegnet en livsforsikring, vil der efter din død blive udbetalt et beløb til dé af dine pårørende, du har valgt at begunstige. En livsforsikring er et glimrende valg, hvis du har stiftet familie og derfor gerne vil sikre dig, at de ikke sidder for hårdt i det, hvis du pludselig går bort.
Hvad koster en livsforsikring?
Du betaler løbende ind til livsforsikringen og er selv med til at fastsætte forsikringssummen. Jo højere et beløb du betaler ind, jo højere et beløb vil dine pårørende få udbetalt.Det vil være meget forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvad din livsforsikring koster, så indhent altid gerne flere tilbud. Faktorer som alder, livsstil og helbred tæller alle med i vurderingen.Du vil også som regel kunne få et bedre tilbud, hvis du samler dine forsikringer hos samme forsikringsselskab.
Hvad dækker en livsforsikring typisk?
En livsforsikring bliver udbetalt i forbindelse med din død – hvis forsikringen vel at mærke stadig er gældende. Den vil som regel både dække i tilfælde af dødsfald som følge af ulykke og alvorlig sygdom.Gennemlæs dog altid nøje, hvad den enkelte livsforsikring helt præcist dækker. Undersøg også gerne, om du allerede har en livsforsikring gennem din arbejdsplads.
Værd at vide om livsforsikringer
Du skal være indstillet på at skulle udfylde en helbredserklæring, når du tegner en livsforsikring. Forsikringsselskabet vurderer herefter, hvilken type forsikringsaftale de kan tilbyde dig.
Du skal være bevidst om, at visse forsikringsselskaber sætter faste grænser for, hvor gammel man må være for at tegne en livsforsikring.

Livsforsikring
Værd at vide om prisen
Du betaler løbende ind til livsforsikringen og er selv med til at fastsætte forsikringssummen. Jo højere et beløb du betaler ind, jo højere et beløb vil dine pårørende få udbetalt.
Det vil være meget forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvad din livsforsikring koster, så indhent altid gerne flere tilbud. Faktorer som alder, livsstil og helbred tæller alle med i vurderingen.
Du vil også som regel kunne få et bedre tilbud, hvis du samler dine forsikringer hos samme forsikringsselskab.
Indboforsikring: Værd at vide
Indboforsikringen er én af de vigtigste forsikringer, du kan tegne. Her får du en kort introduktion og gennemgang af, hvad en indboforsikring er og dækker.
Hvad er en indboforsikring?
En indboforsikring er en forsikring, der dækker dine ejendele, hvis der skulle ske skader, eller du bliver bestjålet. Forsikringen vil også dække, hvis du laver skader på andres ejendele, når du eksempelvis er på besøg som gæst.
Hvad dækker en indboforsikring typisk?
Din indboforsikring vil dække dine ejendele, hvis der skulle opstå brand, eller der ved snevejr eller andet vildt vejr skulle ske skader på dit indbo. Det gælder både ved lynnedslag, kortslutninger og lignende, hvor dine ejendele kan risikere at blive smadret eller gå i stykker.
Indboforsikringen dækker også, hvis du udsættes for tyveri eller røveri, mens din dør er låst – også hvis du bliver truet til at give dine ejendele væk.
Hvad dækker en indboforsikring ikke?
Som udgangspunkt er der også ting, som din indboforsikring ikke vil dække. Det kan eksempelvis være nødvendigt at tilkøbe ekstra dækning af eksempelvis cykler og elektronik.
Hvis du bor i lejlighed, kan du også overveje en sanitetsforsikring, der dækker skader på eksempelvis din håndvask.

Indboforsikring
Værd at vide om prisen
En indboforsikring er ofte ikke en særlig dyr forsikring, men det kan koste dyrt, hvis du ikke er dækket. Der kan være forskel på prisen alt efter, hvor du bor, og hvor stort dit hjem er.
Bor I flere sammen, er det kun nødvendigt med én indboforsikring, der dækker hele husstanden.
Ulykkesforsikring: Værd at vide
En ulykkesforsikring er en af de vigtigste forsikringer, du kan tegne, da den beskytter dig i tilfælde af ulykker.
Hvad er en ulykkeforsikring
Omfanget af din ulykkesforsikring kan være meget forskelligartet. Du kan f.eks. enten tegne en heltidsulykkesforsikring eller fritidsulykkesforsikring.
Du kan også tilvælge en udvidet ulykkesforsikring, hvis du vil have en ekstra dækning ved eksempelvis ekstremsport eller ved mistet arbejdsevne i en kortere periode, hvis du brækker armen eller lignende.
Hvad dækker en ulykkesforsikring typisk – og hvad dækker en ulykkesforsikring ikke?
En ulykkesforsikring dækker særligt, hvis du får mén af dit uheld.
Det er værd at vide om en ulykkesforsikring, at forsikringsselskabet går ind og vurdere mén-graden for at kunne fastsætte, hvor stor en forsikringssum du skal have udbetalt. Ofte skal dit mén være på 5% og derover.
Typisk dækker ulykkesforsikringen ikke skader eller ulykker i forbindelse med sygdom, uagtsom adfærd, bevidste handlinger, eller hvis du har været påvirket af alkohol eller stoffer. I flere tilfælde kan den også dække både tandskader og krisehjælp. Samtidig spiller det naturligvis også ind hvor høj en forsikringssum, du har valgt.

Ulykkeforsikring
Værd at vide om prisen
Det kan anbefales, at du indhenter flere tilbud på din ulykkesforsikring, så du har et godt sammenligningsgrundlag – men husk altid at holde øje med, hvilken dækning du får tilbudt. Billigst er ikke nødvendigvis det mest attraktive valg.
Læg ud med at kontakte dit nuværende forsikringsselskab, da det rent økonomisk kan svare sig at have alle forsikringer samlet ét sted.
Ejerskifteforsikring: Værd at vide
Det er en god ide at have en ejerskifteforsikring, når du sælger og køber en ny bolig. Det sikrer dig nemlig imod, at du selv står med det fulde ansvar, hvis der er mangler, skader, fejl eller lignende på boligen.
Hvad er en ejerskifteforsikring
En ejerskifteforsikring dækker skader og mangler, der ikke er anført i hverken tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Køber kan derfor få dækket omkostningerne, hvis de ikke kendte til problemerne, da de overtog boligen. Forsikringen dækker i 10 år efter, du har solgt boligen.
Hvad koster en ejerskifteforsikring?
Det kan være en stor udgift at vælge ejerskifteforsikringen til, hvor den i gennemsnit ligger mellem 15.000 og 40.000 kroner. Det er dog udelukkende for standardløsningen, og vil du dækkes udover, koster det ekstra. Den kan dog være uundværlig og spare dig mange udgifter, hvis der er fejler og mangler, der ikke er registreret forinden salg og køb.
Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
Når du overtager en bolig, og du efterfølgende opdager skader, mangler og fejl som burde være angivet i de forskellige rapporter, vil din ejerskifteforsikring dække udgifterne. Det er derfor en dækning, der beskytter dig som køber, hvis du efter overdragelsestidspunktet løber ind i problemer.

Ejerskifteforsikring
Værd at vide om prisen
Det kan være en stor udgift at vælge ejerskifteforsikringen til, hvor den i gennemsnit ligger mellem 15.000 og 40.000 kroner. Det er dog udelukkende for standardløsningen, og vil du dækkes udover, koster det ekstra.
Den kan dog være uundværlig og spare dig mange udgifter, hvis der er fejler og mangler, der ikke er registreret forinden salg og køb.
Sundhedsforsikring: Værd at vide
I Danmark har du mulighed for at gå til læge og få behandling. Det er dog kun indenfor de rammer, som sundhedssystemet tilbyder. Hvis du vil være sikker på, at du kan få den hurtigste og mest effektive behandling, skal du selv tegne en privat sundhedsforsikring.
Hvad dækker en sundhedsforsikring?
Som udgangspunkt vil en sundhedsforsikring dække dine udgifter, hvis du skal til behandling hos en privat klinik eller et privathospital. Den vil derfor dække dine udgifter, hvis du skulle blive syg eller kommer ud for et uheld eller en ulykke, der kræver behandling. Forskellen mellem en ulykkesforsikring og en sundhedsforsikring er, at ulykkesforsikringen kun dækker, hvis du kommer ud for et uheld og får varige mén. Til forskel vil sundhedsforsikringen dække dig, hvis du får brug for behandling.
Hvis du vil gøre brug af din sundhedsforsikring, vil det være et krav, at du kan fremvise en lægehenvisning. Inden du vælger at anmelde din skade til dit forsikringsselskab, bør du tage forbi din egen praktiserede læge, så du kan blive undersøgt og henvist til behandling. En sundhedsforsikring dækker ikke behandlinger som kosmetiske behandlinger, kønssygdomme, briller, kontaktlinser og høreapparater. Du kan hos forsikringsselskaberne se, hvad deres specifikke sundhedsforsikring dækker og ikke dækker.

Sundhedsforsikring
Værd at vide om prisen
Prisen på en sundhedsforsikring afhænger i høj grad af din alder, men også hvordan du ønsker at være dækket i tilfælde af uheld, ulykker eller sygdom. Hvis du har en sundhedsforsikring, vil prisen stige i takt med din alder